
Tuber af metal
Hvor skal det hen?
Hvis du har en tube af metal, der har indeholdt f.eks. mayonaise, må du gerne aflevere den i din genbrugsbeholder til Metal. Det gør ikke noget, at tuben ikke er helt tom – når metallet bliver smeltet om, sker det nemlig ved så høje temperaturer, at alt andet brænder op.
Låget vil ofte være fremstillet af plastik, og det skal du derfor aflevere i beholderen til Plast.
Hvad sker der med affaldet?
Metallet smeltes og bruges i nye sammenhænge.