
Termokande med metal yderside
Hvor skal det hen?
Termokander med yderside af metal kan du aflevere på genbrugspladsen i containeren til metal – men desværre ikke i genbrugsbeholderen.
Forklaringen er teknisk – men kort fortalt skyldes det, at indholdet fra genbrugsbeholderen bliver afleveret på et sorteringsanlæg, hvor det ender på et langt transportbånd med magneter. Magneterne tiltrækker metallet, men fordi termokanden også kan indeholde f.eks. plastdele, kan den blive for tung til, at magneterne kan trække den til sig. Det skaber problemer på sorteringsanlægget, og derfor må man kun smide rent metal i genbrugsbeholderen.
På genbrugspladsen derimod bliver indholdet af containeren til metal sorteret på en anden måde, og her kan man godt få plastdelene med. Når metallet bliver smeltet om, sker det ved så høje temperaturer, at plasten smelter helt væk.
Hvad sker der med affaldet?
Indholdet af containeren til jern og metal bliver sorteret, inden det bliver smeltet om og brugt igen som råmateriale i produktionen af nyt råjern.