
Stueplanter uden potte
Hvor skal det hen?
Stueplanter uden potte kan du aflevere i din beholder til Madaffald – men da processerne på biogasanlægget, der modtager madaffaldet, har svært ved at håndtere jord, skal du så vidt muligt først ryste jorden af. Du kan også simpelthen skære rodnet og jorden af og kun aflevere “toppen” i beholederen til Madaffald.
Jord + evt. rodnet kan du aflevere i beholderen til restaffald.
Du kan også aflevere stueplanter på genbrugspladsen som haveaffald – og her gør det ikke noget, at der sidder jord på planten, så længe potten er taget af. OBS: Du kan ikke aflevere haveaffald på Nørrekobbel Genbrugsplads.
Hvad sker der med affaldet?
På biogasanlægget bliver madaffaldet mast til pulp, der bliver omdannet til biogas. Restproduktet bliver anvendt som gødning på markerne.
Haveaffaldet bliver knust og lagt i kompostmiler. Efter nogle måneder er haveaffaldet blevet til næringsrig ny kompost, som du kan bruge i din have.