
Autostol
Hvor skal det hen?
Autostole består typisk af f.eks. en plastramme, betræk af stof og skumgummi samt enkelte dele af metal, der vil være stort set umulige at skille fra hinanden.
Derfor er det desværre ikke muligt at genanvende autostolen, og den skal i containeren til Småt Brændbart – med mindre naturligvis den er i så god stand, at du kan aflevere den til genbrugsbutikkerne.
Hvad sker der med affaldet?
Indholdet af beholderen til Småt Brændbart bliver kørt til forbrændningsanlægget, hvor energien bliver omdannet til varme og el.